Massage

Massage


Positiv berøring og fysisk kontakt er vigtige elementer i den menneskelige udvikling, uanset hvor i livet man befinder sig. Berøring virker beroligende, afhjælper stress og er med til at dække vores behov for nærhed og tryghed.



Hvorfor få en massage?

Massage kan være effektiv behandling ved forskellige problematikker, men kan også sagtens anvendes forebyggende. Det kan bl.a. være godt for:

  • Reducerer muskelspændinger og muskelsmerter
  • Øger cirkulationen i vævet, lymfesystemet stimuleres og derved udskilles affaldsstoffer

  • Berøring stimulerer immunsystemet
  • Øger generelt kroppens fleksibilitet og bevægelighed
  • Stimulerer nervesystemet
  • Øger kropsbevidstheden, så man får opmærksomhed på egen krop og de signaler kroppen giver
  • Giver bedre søvn
  • Dæmper nervøsitet, stress, bekymring, depression



Hvordan foregår en massage?

Massagen kan enten gives som en 60 minutters helkropsmassage eller en 30 minutters massage, hvor vi tager udgangspunkt i hvor du har ondt. Uanset hvilken behandling du vælger, så starter vi altid med en samtale om hvorfor du er kommet - og om der skulle være nogle ting, som jeg skal være ekstra opmærksom på. 

En helkropsmassage kan indeholde massage af: ben, fødder, baller, ryg, hoved, arme, hænder og bryst. Massagen foregår med olie, hvor jeg anvender lette og lidt dybere strøg. Jeg benytter endvidere ofte triggerpunkter og cupping i forbindesle med massagen. 

Du kan beholde trusser og bh. på, hvis du ønskere det, men det er som regel mere behageligt ikke at have bh. på under massagen. Jeg dækker de områder af din krop jeg ikke masserer med et lagen.

Du skal sige til, hvis der er noget du ønsker anderledes under behandlingen. fx. hvis det gør ondt eller hvis du gerne vil have at jeg går dybere. 



Bivirkninger/Reaktioner

Mennesker reagerer forskelligt på berøring. Nogle bliver rolige og har lyst til at hvile sig eller sove, andre bliver opkvikkede og får lyst til at være aktive.

Som udgangspunkt mærker du ingen ømhed efter en afspændingsmassage hos mig. Men det er altid en god idé at drikke rigeligt med vand efterfølgende, da det er med til at udskille de affaldsstoffer, som behandlingen har sat i omløb.



Hvornår bør du undgå massage?

Der kan være tidspunkter, hvor det ikke er hensigtsmæssigt at modtage en massage:

  • Ved blodpropper i benene og betændte åreknuder.
  • Ved leddegigt/andre gigtsygdomme under den akutte inflamation, da massage kan forstærke inflamationen. Ellers må du gerne modtage massage, som her kan virke  smertelindrende.
  • Hvis du har en forvridning, fibersprængning ol. som er mindre end 2-3 dage gammel, da der er risiko for yderligere blødning/hævelse. Resten af kroppen kan naturligvis godt masseres.



Kurser ifm. Massage

Triggerpunkter og Cupping v./ Lasota Terapi Akademiet i Fredericia

Massage Grundform v./ Nordlys Centret i Silkeborg